Kirkevirke – et forslag til styrkelse af menighedssangen.
Lad os alle virke sammen, med vor kirke som rammen. Amen!
Kirkevirke – en levende menighed!
Inovation fornyer os, den følger historien samt udviklingen. Det er ganske ”naturligt”, blot følges det af en alvorlig fare for vort sammenhold, generationerne imellem nedbrydes. Ligeledes føre til fremmedgørelse for det helt essentielle, det evige og grundfæstede igennem årtusinder: Vor trosbekendelse, nadverfællesskab og velsignelse. Tiden er moden til at vi nu igen ser tilbage og oplever os lige i hieariket.
Kirken i dag vil kunne blive betydeligt styrket, om menigheden ville blive inddraget mere aktivt over en bred kam, og det uden videre udgifter og tilmed opnå at alle vil kunne opleve et bredt medejerskab. I kirken er vi alle lige, uanset hvad der ellers danner klasser og titler.
Vi står nu foran et menighedsrådsvalg for at kunne bevare folkekirkens demokratiDesværre sker der tiltag til at ændre de lovpligtige årsmøder til andre aktiviteter. Aktuelt har kirken fået færre faste ”følgere” ved naturlig afgang. Yngre ses også sjældnere, selv om de ville opnå en bredere oplevelse ved at følge kirkeåret og de personlige højtider, dåb, konfirmation og opleve kirken som deres åndelige hjem og fundament.
Et frivilligt kirkevirke med mulighed for at måtte samles og på skift foreslå salmer og læse søndagens tekst
ved en ugentlig aftenandagt vil kunne danne bro og styrke indholdet af kirkens forkyndelse i praksis. Sangen forener os på tværs af alder, køn og stand. Evt. turister vil ligeledes få et retvisende indttryk af en åben og levende kirke.
Hermed en appel til at tænke nyt og bredt fra gunden. Sangen forener os og er bærer af vor historie. Lad os skabe en mulighed for dialog i et forenet kirkevirke i Danmarks Folkekirke.
Vi er mange som alle kan bidrage med nyt som gammelt – ung og gammel, samme hammel!
Hans Schwenker, Ribe
Pens. pædagog og institutionsleder samt eksam. kirkesanger i en menneskealder.
h.schwenker@syngogleg.dk.
I dønningerne efter et spektakulært Lutherjubilæum er det klart oplagt at fokusere på og inddrage kirkegængerne og fremme vor sangglæde. Luther priste den som balsam for sjælen. Sangen er en universel idræt som giver gymnastik for hjernen og styrker hukommelsen. Den samler os på tværs af alder, køn, stand og herkomst. Den fletter os sammen som menighed i ordets allerbedste betydning. Den er en vore indre værdier i kirken som vi skal forvalte med rettidig omhu.
Alle kan vi synge og være med i ”det store kor”, uanset nodekendskab, sangstemme, og deltagelsen er uforpligtende. ”Kom og vær med når det finder sted, du risikerer blot at blive glad”. Det vil kunne få os til at føle os bedre hjemme i en levende kirke, vi vil med Grundtvigs ord være dens byggesten. Ja og herved kunne vi endda risikere at blive flere på bænkene ved de daglige tjenester, bare ved at virke selv.
Tidligere hørtes der sang på gade og i vang, på arbejdspladser, fra stilladser og svajere. Det var før den digitale revolution eller omstilling. Det har også truffet børneinstitutioner, skoler og læreanstalter,. Herved mister vi en rigtig vigtig tilgang til vor rige samling af livserfaring, historien og ikke mindst vores tro.
I 2003 fik vi en ny salmebog der endnu langt fra er indsunget, men hurtigt efterfulgt af flere store bind med salmer. Nu har vi tilmed fået 100 ny salmer og en kirkesangbog som alleredel udkommer i flere oplag. At dette kun kan føre til til forstoppelse, såfremt vi ikke tager det i brug, er da logik selv for en drøvtygger!
Derfor foreslår jeg at vi tager Luther alvorligt og gør brug af lægfolk fra menigheden med tæft for sang og danner sangkredse, ikke for at være kor, men for at styrke menighedssangen i alle vore menigheder igennem et frivilligt ”Kirkevirke”. Holde hverdags- lægmandsandagter med indføring af såvel ny som gamle glemte salmer, læse den kommende søndags tekst, synge den apostolske velsignelse eller ”Fred være med dig” og slutte med en kendt salme. Over en kop kaffe kan det så aftales, hvem der finder ny sange frem samt komme med evt. forslag. Tid og frekvens må være afhængigt af de lokale forhold. Det kunne tilmed virke samlende i sådan en grad, at medlemmer som har mister deres kære ikke står forladte af kirken når kisten køres bort, men der er kendte ansigter.
For at have en paraply eller fælles referenceramme, vil en mailadresse for interesserede være nyttig, altså om den sæd vi strør ud får græsset til at spire, vi kan jo lave en hjemmeside for udveksling af erfaringer. Derfor modtager jeg gerne uforpligtende tilsagn fra hele riget om NYT FRA KIRKEVIRKE.
Skriv til: h.schwenker@syngogleg.dk og oplys sogn og by. Så vil I få svar når der er nyt.
Tak for din interesse, jeg glæder mig til at høre fra ligesindede.
K I R K E V I R K E