Forfatter: admin

Kom og syng med!

Sangen har vinger, den forbinder os og sætter spor i erindringens gemte skjul.
Når vi, unge som gamle, synger sammen, det
er det rammen om vor fælles og evige jul!

Kom med til atter at bevare og styrke vore menigheder, hvor der ikke længere synges så meget, til trods for at der skrives nye salmer i en stærk strøm og dermed også medvirker til en fremmedgørelse over sammenholdet i vore mange menigheder landet over.

Derfor bør vi selv tager skeen i hånd og bruge kirken på tidspunkter, hvor den ikke benyttes til Gudstjenester, og her lade menigheden synge fra ”gulvet”, enhver med sin stemme. Vi kan ikke alle snakke samtidigt med hinanden, men alle synge a cappella og herved berige vore sind.
Lad os derfor synge sammen, ung som gammel, og ”lege for vor Herre!”

Jeg er alvorligt bekymret for vore kirker er ved at slippe menigheden, der dog er grundlaget for en ”Levende kirke” med aktiv deltagelse med sang fra hjertet, enhver med sin stemme.

Sangen ”har vinger” og binder teksten til vor hukommelse.

Desværre er tendensen stigende til mere fokus på at lytte til kor og orgel. Dette fik mig til at erindre og mindes en gammel tekst:

”Syng dog, kære nattergal”, råbte en fårehyrde en smuk sommeraften til den tavse sangerinde.
”Åh” svarede nattergalen, ”frøernes kværken er så høj, at jeg helt mister lysten til at synge. Hører du dem da slet ikke?”
”Jo, jeg kan udmærket høre dem” Svarede hyrden deltagende, ”men din tavshed er skyld i, at jeg kun kan høre dem”.

Gotthold Ephraim Lessing 1729 – 1781.

I vores kirke er alle ”stemmer” gyldige, om så de er skingre eller rustne, høje eller lave! I kirken er vi alle lige!

Lad os overdøve ”frøerne” og blive til een stemme, når vi samles i menigheden!

Er du blevet interesseret?

Du er velkommen til at skrive på mail:
h.schwenker@syngogleg.dk
Eller sende en sms: 40 96 45 96

Ydelse gir´nydelse – Hyggeløb i det fri i Ribe

Kom ud og løbe med Hyggeløberne i det ny år,
men start stille og roligt!

Muligvis har du selv, som nyligt udsprunget pensionist, gjort dig tanker om at ville dyrkemotion og holde dig i form. Løb er en bred idræt med mange muligheder, også med appel til ældre. Det er en sund aktivitet der byder på individuel tilpasning og optræning. Man kan jo træne alene, start omkring din boligblok, i skoven eller engen. Erfaringen viser dog at man lettere fastholder og fornyer mulighederne, hvis man indimellem har mulighed for at løbe sammen med andre i et fælles tempo. Ikke forpligtende men rigtigt motiverende. Ældresagen har mange tilbud med mulighed for motion og bevægelse. Et af dem er Hyggeløberne der nu i seks år har løbet i Ribe. Dog var deltagelsen forrige år ikke værd at tale om. Sygdom kom på tværs og gav flere fravær. Nu står en ny åben sæson dog klar til at indtage, hvilket heldigvis gerne skulle dække det hul. Godt nok plejer vi at starte i marts, Af private årsager er det først muligt den 24. marts. Det må dog ikke være en hindring for at forberede sig til at løbe nogle ture. Et godt råd er at sætte realistiske mål og ikke udfordre sig for mere end med små fremskridt fra gang til gang. At løbe samme tur kan også føles træls. Dog er et gensyn ind i mellem interessant, idet tiden sætter sine spor i naturens liv og vækst, farver og lyde. Løb er en sund idræt for seniorer, godt nok løber vi en smule langsommere, men så har vi netop også mere tid til at opleve og nyde det vi ser. Det er væsentligt at vi stadig holder vor krop i form ved jævnligt at røre os selv om vi er ophørt at arbejde. Det er nedbrydende blot at hænge ud i sofaen efter at have forladt arbejdsmarkedet. Det hørte jeg om allerede i 70érne, det blev dog husket omend først udmøntet langt senere, ja kort inden jeg rundede 50 og var blevet rigeligt rund og slet ikke længere kunne snuppe trappen i et hug. Fisk de svømmer, fugle flyver, aber klatrer, heste galloperer og slanger kryber. Mennesker de løber! Idag hvor de 77år er nået, er jeg helt overbevist om at min livskvalitet vile have været væsentligt ringere og at jeg længst ville være borte, hvis ikke der var kommet motion på skemaet. Det var dengang en nyttig appel til dem, der nærmede sig pensionsalderen, og den er ikke blevet mindre aktuel i vor tid. Nu har vi i flere år opfordret til seniorløb,Hyggeløb, som ikke har tempo eller distance som første mål, derimod kontinuerlig motionering i fri luft under åben himmel i en smuk natur i årstidernes vekslende afgrøder og farver. Vi løber afvekslende varierede ruter og ser steder vi ikke kender, selv om vi har boet her længe. I år starter vores sæson af private årsager lidt forsinket, nemlig 24. marts kl. 9.00 fra P-pladsen for enden af Mosevej efter et infomøde 23. marts kl. 12.30 på Vindrosen, Tangevej 6, lok. hvor alle der agter at løbe med er velkomne. Hans kan også kontaktes allerede nu på mail h.schwenker@syngogleg.dk.

Tag menigheden med som levende stene.

Kirkevirke!

Lad os alle synge igen, enhver med sin stemme. Lad vor lovsang runge fra enhver tunge!

Vi bør læse indlægssedlen inden vi tager kirken i brug. Den er bygget til indvortes brug, så at vi kan samles om Herren og blive mættet ved hans trug. Her er der rum og ingen støj der hindrer vort ønske om at bede, dvæle og lovsynge samt lytte til Ordet. I kirken kan vi synge sammen, enhver med sin røst, og det vi synger, trænger også dybt ind i vort sind og vor bevidsthed. Det gør os glade i Herren.

Derfor opfordrer jeg til at vi nu tager skeen i den anden hånd og som menighed, de levende stene, får mulighed for at samles til ugentlige fyraftensandagter  udført og tilrettelagt af læge medlemmer, samlet  i et åbent kirkevirke. Det vil muliggøre at få sunget og genhør  glemte salmer, synge kendte og endelig også lære ny, der er aktuelle for den kommende søndags tekst.

Da kirkerne oftest er tilgængelige for besøgende, vil det ligeledes være en praktisk demonstration af hvordan kirken fungerer, for turister og andre søgende. Det er et helt udgiftsneutralt tiltag, som bliver båret af interesserede og sangglade i menighederne. En tredobbelt gevinst.

Hans Schwenker

Pens. Pædagog og Kirkesanger.
Tlf.: 97 85 45 96         E-post: h.schwenker@syngogleg.dk

Kirkevirke – et forslag til styrkelse af menighedssangen.

 Lad os alle virke sammen, med  vor kirke som rammen.  Amen!

Kirkevirke – en levende menighed!

Inovation fornyer os, den følger historien samt udviklingen. Det er ganske ”naturligt”, blot følges det af en alvorlig fare for vort sammenhold, generationerne imellem nedbrydes. Ligeledes føre til fremmedgørelse for det helt essentielle, det evige og grundfæstede igennem årtusinder: Vor trosbekendelse, nadverfællesskab og velsignelse. Tiden er moden til at vi nu igen ser tilbage og oplever os lige i hieariket.

Kirken i dag vil kunne blive betydeligt styrket, om menigheden ville blive inddraget mere aktivt over en bred kam, og det uden videre udgifter og tilmed opnå at alle vil kunne opleve et bredt medejerskab. I kirken er vi alle lige, uanset hvad der ellers danner klasser og titler.

Vi står nu foran et menighedsrådsvalg for at kunne bevare folkekirkens demokratiDesværre sker der  tiltag til at ændre de lovpligtige årsmøder til andre aktiviteter. Aktuelt har kirken fået færre faste ”følgere” ved naturlig afgang. Yngre ses også sjældnere, selv om de ville opnå en bredere oplevelse ved at følge kirkeåret og de personlige højtider, dåb, konfirmation og opleve kirken som deres åndelige hjem og fundament.

Et frivilligt kirkevirke med mulighed for at måtte samles og på skift foreslå salmer og læse søndagens tekst
ved en ugentlig aftenandagt vil kunne danne bro og styrke indholdet af kirkens forkyndelse i praksis. Sangen forener os på tværs af alder, køn og stand. Evt. turister vil ligeledes få et retvisende indttryk af en åben og levende kirke.

Hermed en appel til at tænke nyt og bredt fra gunden. Sangen forener os og er bærer af vor historie. Lad os skabe en mulighed for dialog i et forenet kirkevirke i Danmarks Folkekirke.

Vi er mange som alle kan bidrage med nyt som gammelt – ung og gammel, samme hammel!

Hans Schwenker, Ribe
Pens. pædagog og institutionsleder samt eksam. kirkesanger i en menneskealder.
h.schwenker@syngogleg.dk.

                                                                                                                                                                                                                                                                           

I dønningerne efter et spektakulært Lutherjubilæum er det klart oplagt at fokusere på og inddrage kirkegængerne og fremme vor sangglæde. Luther priste den som balsam for sjælen. Sangen er en universel idræt som giver gymnastik for hjernen og styrker hukommelsen. Den samler os på tværs af alder, køn, stand og herkomst. Den fletter os sammen som menighed i ordets allerbedste betydning. Den er en vore indre værdier i kirken som vi skal forvalte med rettidig omhu.

Alle kan vi synge og være med i ”det store kor”, uanset nodekendskab, sangstemme, og deltagelsen er uforpligtende. ”Kom og vær med når det finder sted, du risikerer blot at blive glad”. Det vil kunne få os til at føle os bedre hjemme i en levende kirke, vi vil med Grundtvigs ord være dens byggesten. Ja og herved kunne vi endda risikere at blive flere på bænkene ved de daglige tjenester, bare ved at virke selv.

Tidligere hørtes der sang på gade og i vang, på arbejdspladser, fra stilladser og svajere. Det var før den digitale revolution eller omstilling. Det har også truffet børneinstitutioner, skoler og læreanstalter,. Herved mister vi en rigtig vigtig tilgang til vor rige samling af livserfaring, historien og ikke mindst vores tro.

I 2003 fik vi en ny salmebog der endnu langt fra er indsunget, men hurtigt efterfulgt af flere store bind med salmer. Nu har vi tilmed fået 100 ny salmer og en kirkesangbog som alleredel udkommer i flere oplag. At dette kun kan føre til til forstoppelse, såfremt vi ikke tager det i brug, er da logik selv for en drøvtygger!

Derfor foreslår jeg at vi tager Luther alvorligt og  gør brug af lægfolk fra menigheden med tæft for sang og danner sangkredse, ikke for at være kor, men for at styrke menighedssangen i alle vore menigheder igennem et frivilligt ”Kirkevirke”.  Holde hverdags- lægmandsandagter med indføring af  såvel ny som gamle glemte salmer, læse den kommende søndags tekst, synge den apostolske velsignelse eller ”Fred være med dig” og slutte med en kendt salme.  Over en kop kaffe kan det så aftales, hvem der finder ny sange frem samt komme med evt. forslag. Tid og frekvens må være afhængigt af de lokale forhold. Det kunne tilmed virke samlende i sådan en grad, at medlemmer som har mister deres kære ikke står forladte af kirken når kisten køres bort, men der er kendte ansigter.

For at have en paraply eller fælles referenceramme, vil en mailadresse for interesserede være nyttig, altså om den sæd vi strør ud får græsset til at spire, vi kan jo lave en hjemmeside for udveksling af erfaringer. Derfor modtager jeg gerne uforpligtende tilsagn fra hele riget om  NYT FRA KIRKEVIRKE.

Skriv til:       h.schwenker@syngogleg.dk        og oplys sogn og by. Så vil I få svar når der er nyt.

Tak for din interesse, jeg glæder mig til at høre fra ligesindede.

K I R K E V I R K E

Lad os synge sammen igen og danne en levende menighed!

En nødvendig appel til vore kirker:  Lad os nu atter synge sammen!

Efter en gevaldig fest med foredrag, koncerter og debatmøder i vore lokale kirker landet over, er det aktuelt at se på hvad Luther egentlig helt enkelt ville med sin reformation. Har vi nu også forvaltet hans testamente ret?

Luther ville en levende oplyst menighed, som aktivt tog del ved tekstlæsning på modersmålet, i vekselsang og lovsang. Hvis vi virkeligt ønsker at række denne arv videre til de næste generationer, må vi gøre op med og aflægge os den voksende sekulære” voltur”, altså resultatfikserede kultur, byggende på målbare parametre over det største, højeste, bedste eller populæreste, altså læsbar volumen.

Langt hellere skal vi tage Ordet alvorligt, så viser livet sig langt sjovere, set gennem brillerne, hvor det mindste er det største og de sidste bliver de første.

Her forener fællessangen os i et langt højere fællesskab, hvor tonerne lægger spor, og vi bedre tilegner os teksten.  Det er ikke koncert eller skønsang men derimod hjertets inderlige lovsang. Lad os alle synge med igen. Luther anpriste netop sang og vekselsang som balsam for sjælen, og det bliver da også bekræftet af vor viden  idag, at denne idræt stadig har en basal indflydelse på vor livskvalitet. ”Så syng da Danmark! Lad hjertet tale.”

Derfor bør menighedsrådene i vore kirker alvorligt overveje at inddrage lægfolk  i gudstjenesten også ved læsning, sang og den liturgiske sang. Lad menigheden selv gå sammen om at lære flere salmer, ny som gamle ved at synge dem sammen ved nogle lægfolksandagter på hverdagsaftener. Her skal enhver være velkommen til at deltage med sin stemme. Uanset højde, eller karat. Gudstjenesten er jo ret beset ingen skønsang eller koncert men helt enkel lovsang udført af et bredt register med ægte stemmer.

Vi vil herved kunne opnå en mere levende og aktiv gudstjeneste som inddrager de kirkesøgende i et kristent fællesskab. Det har kirken i dag ikke råd til at overhøre. Selv har jeg forgæves banket på døren, men afvist på grund af manglende mulighed. Her må menighedens indsats dog kunne opfylde dette savn.

Min tomme begejstring efter den længe og højt besungne Luther-fejring har jeg fået bekræftet, også blandt teologer som udtrykker sig offentligt. Selv har jeg beskæftiget mig med sang, såvel med børn, ældre, i kirke og sunget gamle glemte salmer, gregoriansk vekselsang samt de nye salmer der er fremkommet op til vore dage. Lad os nu aktivt benytte denne tilgængelige rigdom sammen.

Ifald vi kunne samle interesserede i  et netværk på landsplan, og her udveksle vore erfaringer, for derved om muligt at åbne en legitim adgang til de besluttende myndigheder, ville vi sammen styrke vor almindelige Danske Folkekirke i vækstlaget som vi har del i.  Velkommen til en kontakt via e-post: h.schwenker@syngogleg.dk.
Hans Schwenker
Tidl. Daginstitutionsleder og Kirkebylærer/Kirkesanger.
Tangevej 80, 6760  Ribe.

 

Sang og leg for dig og mig.

Sangen er et åbent medie der knytter os sammen, ung som gammel. Det inkluderer os i et fællesskab uanset parti- og hudfarve, position, stand eller formue.
Sangene rummer mange kvaliteter og er ligeledes bærere af vor kultur. Den danner vor “klangbund” og går i blodet.